NÅR AFSTAMNINGEN BETYDER NOGET FOR KVALITETEN

Fuldstændig fantastiske NORA MAYNOU NG. Da jeg købte Nera, havde hun lige født storebror Neo Maynou NG hos Yeguada Can Maynou i Spanien, og inden jeg fik dem hjem til DK, blev Nera ifolet igen med samme hingst. Ønskehoppen blev født 11 måneder senere og nu knap 4 år senere, er Nora stadig slet ikke helt færdigudvokset, men tegner til at blive en lille barok hoppe, der ligesom sin mor er meget racetypisk, velproportioneret og velgående. Temperamentsmæssigt også fuldstændig som sin mor, der med ophøjet ro har oplevet en del i livet, så er Nora også helt og aldeles ligeglad og cool med alt.

Noras mor er Nera Maynou, som du kan læse meget mere om på hendes egen side.

Noras far er Remache Maynou III. En yderst velgående og velproportioneret meget klassisk hingst, der har været udstillet en hel del gange til morfologiske konkurrencer med meget flotte resultater. Han har 2 gange været placeret i TOP10 til Verdensmesterskaberne, SICAB, samt desuden vundet nogle af de øvrige store konkurrencer i Spanien både for bedste bevægelser og bedste rideprøve. Han har sågar været redet i dressurkonkurrencen for unge ryttere til Sicab, hvor han endte på en flot 5. plads.

Remaches far, Remache XIII har også været udstillet til masser af morfologiske konkurrencer med rigtig mange 1. pladser, herunder vundet for bedste bevægelser samt har desuden også været stillet til Sicab hele 3 gange – 1 gang hvor han vandt som Subchampion del concurso. Hans dårligste resultat nogensinde var, da han kun endte som nr. 5 til Sicab! Remache XIIIs far, Yaco II har også været fremstillet til morfologiske konkurrencer med top resultater og bedste rideprøve. Yaco IIs far, Pampero V har også været udstillet til Sicab hele 6 gange med bedste resultat så flot som på 4. pladsen.

En klog mand i Spanien sagde en gang til mig; vær tålmodig og giv dig tid til at vente – Nero børn er lang tid om at blive færdige... Nora vil i 2021 blive sat i fol med guldhingsten, Erudito PM. Mit prestige projekt, nemlig at avle de populære fortynderfarver ind i hopper med topafstamning i håb om at forbedre kvaliteten på farveavlen markant. Efter foling i 2022 vil Nora blive fremstillet til avlsgodkendelse med føllet ved siden <3

 

Højde 158 cm.

Født 24.10.16

Brun

Ikke farvetestet

Stamtavle

Endnu ikke avlsgodkendt

Nora Maynou NG