CABRIOLA MAYNOU

NÅR AFSTAMNINGEN BETYDER NOGET FOR KVALITETEN
Efter at have været fuldstændig forelsket i CABRIOLA MAYNOU siden jeg mødte hende allerførste gang i 2014, kan jeg nu endelig kalde hende min. Det er et kæmpe privilegium at have fået lov til at købe en så god hoppe, hvilket jeg stolt glæder mig over hver eneste dag.
Cabriola er avlet af Yeguada Can Maynou i Barcelona. Jeg mødte stutteriet første gang i 2014 og vi har holdt kontakten tæt siden. Yeguada Can Maynou har sågar vundet den yderst ærefulde titel til SICAB (VM) som Verdens Bedste Avler. I dag kan jeg med enorm stolthed prale af at være den avler med flest heste fra Yeguada Can Maynou & Yeguada El Discipulo udenfor Spanien.
Cabriola er en stor racetypisk, velproportioneret og meget velgående avlshoppe, der med et højt avlsindex har meget at tilbyde virkelig god fremtidig avl her i Danmark. Jeg går meget op i avlsindex og Cabriola ligger ikke kun meget i plus samlet på både racetype og i harmoni, men hendes forældre og bedsteforældre ligger alle kategoriseret som ”high repeatition”, hvorfor chancen for at lave føl, der ligner dem, er overmåde god rent genetisk. Cabriola er en dronning og har det mest elskelige blide og milde temperament. Hun har både overblik og overskud og så er hun totalt cool med alt. Hun er naturligvis også ren i røntgen. Hun er en erfaren dame, der har været fremstillet til mange morfologiske konkurrencer både i og udenfor Spanien, hvori hun har opnået flere super flotte placeringer – bl.a. som nr. 12 i finalen til Verdensmesterskaberne, SICAB.
Cabriolas afkom gør sig også ekstremt godt i morfologiske konkurrencer; Cabriola Miranda var med i finalen til VM, SICAB, hvor hun endte på en meget flot 3. plads; Mañoso de Discipulo vandt som bedste unge hingst til det danske championat DaMoCha i 2023 og løb samtidig med titlen bedste bevægelser; ligesom hans lillebror Nero de Discipulo II gjorde ham det efter til det danske championat DaMoCha i 2025, hvor han vandt som bedste unge hingst og samtidig løb med titlen bedste bevægelser.
Cabriolas far, Nero AM, der også er avlet af Yeguada Can Maynou har også gjort det imponerende flot til morfologiske konkurrencer. Han kan ligesom sin egen far prale af mange Champion titler, Champion bedste bevægelser, Champion bedste rideprøve samt flere gange så flot placeret som i top 3 til Sicab. Herudover er han anbefalet ung avlshingst og desuden viderekåret.
Cabriolas farfar, legendariske Nero II er jo næsten et kapital for sig selv. Han er uden sidestykke den mest vindende hingst af morfologiske konkurrencer nogensinde og han har opnået resultater, som ingen nogensinde har gjort ham efter. Han har foruden at vinde stort set alle morfologiske konkurrencer i Spanien i sin storhedstid, selvfølgelig også vundet SICAB hele 3 gange samt desuden vundet utallige rideprøver for sine bevægelser og funktionalitet.
2001 Ung hingste Champion (SICAB)
2002 Sølvmedalje til SICAB
2003 Sølvmedalje og Reserve Champion (SICAB)
2004 3. Plads til SICAB
2006 både Champion & sølvmedalje til rideprøven (SICAB).
I år 2006 deltog Nero i 13 championater, som han på imponerende vis alle vandt som Champion of the breed& Functionality Champion.
2008 Champion (SICAB)
2010 European Champion.
Nero er således uden sidestykke historiens mest vindende hingst af morfologiske konkurrencer til dato. Nero er desuden viderekåret samt udmærket med den avlsforbedrende blå sløjfe (Reproductor Mejorante). Nero IIs far, Inedito er også både viderekåret samt Reproductor Mejorante. Inedito har ligeledes været stillet til Sicab, hvor han endte som nr. 3. Nero IIs mor, Cabriola IX har også været stillet til Sicab, hvor hun blev nr. 7.
Desuden er Nero far til en del afkom, som også er viderekårede, og afkom der har gjort det ualmindelig flot til både morfologiske & ride konkurrencer, herunder har placeringer i TOP10 til SICAB.
Foruden Neros imponerende CV så skal hans temperament slutteligt også nævnes. Han ved bare, at han er en stjerne og han bevæger sig stadig som én, mens han i øvrigt virker utrolig mild og god af sind. Fantastisk hest der går lige i hjertet, når man møder ham. Indbegrebet af den perfekte PRE på alle måder.
Nero er desuden viderekåret samt udmærket med den avlsforbedrende blå sløjfe (Reproductor Mejorante).
Nero IIs far, Inedito er også både viderekåret, Reproductor Mejorante samt har efterfølgende tillige opnået den ultimative anerkendelse indenfor PRE avlsdyr, nemlig den orange sløjfe; Reproductor Elite. Han har således alle de 5 mulige sløjfer, hvilket er enestående og meget få avlshingste forundt. Inedito har ligeledes været stillet til Sicab, hvor han endte som nr. 3.
Nero IIs mor, Cabriola IX har også været udstillet til Sicab, hvor hun blev nr. 7.
Cabriolas mor, Sevillista II er avlet af det anerkendte stutteri Candau og hun har også været fremstillet til en del morfologiske konkurrencer med flotte resultater og endda Vinder af bedste bevægelser. Morfar, Boticario XVIII (Candau) er foruden at være viderekåret og vinder som Champion af flere af de store morfologiske konkurrencer i Spanien, gentagne gange blevet så højt placeret som nr. 2 og 3 til Sicab. Boticarios mor, Boticaria VIII (Candau) har tillige været fremstillet til Sicab flere gange med bedste resultat som nr. 3.
Cabriolas mormors far, Almendrito II (Candau) er tillige både viderekåret samt udmærket med den avlsforbedrende blå sløjfe. Han har også med flotte resultater været fremstillet til morfologiske konkurrencer og Sicab, hvor hans bedste resultat endte som nr. 4.
Cabriola har her hos mig lavet nogle helt fantastiske føl efter Airoso Maynou, som hun igen i år vil blive ifolet med.