BRAVIA MAYNOU

NÅR AFSTAMNINGEN BETYDER NOGET FOR KVALITETEN
Fuldstændig fantastiske BRAVIA MAYNOU. Jeg så Bravia allerførste gang, da hun kun var 9 måneder gammel, hvor jeg besøgte Yeguada Can Maynou for første gang. Det var love at first sight. Mario ville dog ikke sælge hende på dette tidspunkt, men 1 år senere skiftede han heldigvis mening og jeg blev den heldige ejer af denne super prægtige hoppe. Hun er en stor meget racetypisk, velproportioneret og velgående avlshoppe, der med et højt avlsindex dog ligger lige udenfor ANCCEs TOP100 liste over de bedste PRE heste med det højeste avlsindex i hele verden. Hun har det mest elskelige temperament og er totalt cool med alt. Jeg fremstillede hende til det danske championat, DaMoCha i 2016, hvor hun overlegent suverænt vandt som bedste unghoppe – i øvrigt med højeste points af alle fremstillede hopper på dagen. Bravia blev igen fremstillet til DaMoCha i 2021, hvor hun igen suverænt vant sin klasse.
Bravias mor er Nera Maynou, som du kan læse meget mere om på hendes egen side.
Bravias far, legendariske Nero II har opnået resultater, som ingen nogensinde har gjort ham efter. Han har vundet Verdensmesterskaberne, SICAB hele 3 gange samt desuden vundet utallige rideprøver for sine bevægelser og funktionalitet.
2001 Ung hingste Champion (SICAB)
2002 Sølvmedalje til SICAB
2003 Sølvmedalje og Reserve Champion (SICAB)
2004 3. Plads til SICAB
2006 både Champion & sølvmedalje til rideprøven (SICAB).
I år 2006 deltog Nero i 13 championater, som han på imponerende vis alle vandt som Champion of the breed& Functionality Champion.
2008 Champion (SICAB)
2010 European Champion.
Nero er således uden sidestykke historiens mest vindende hingst af morfologiske konkurrencer til dato. Nero er desuden viderekåret samt udmærket med den avlsforbedrende blå sløjfe (Reproductor Mejorante). Nero IIs far, Inedito er også både viderekåret samt Reproductor Mejorante. Inedito har ligeledes været stillet til Sicab, hvor han endte som nr. 3. Nero IIs mor, Cabriola IX har også været stillet til Sicab, hvor hun blev nr. 7.
Desuden er Nero far til en del afkom, der ligeledes har gjort det ualmindelig flot til både morfologiske & ride konkurrencer, herunder har placeringer i TOP10 til SICAB.
Foruden Neros imponerende CV så skal hans temperament slutteligt også nævnes. Han ved bare, at han er en stjerne og han bevæger sig stadig som én, mens han i øvrigt virker utrolig mild og god af sind. Fantastisk hest der går lige i hjertet, når man møder ham. Indbegrebet af den perfekte PRE.
Bravia er en helt fantastisk mor og har til dato fået 3 afkom – alle hingste. 1 efter min røde hingst, Bravo og 1 efter en anden rød hingst, nemlig Seni Peregrino VII, der endte som nr. 4 til SICAB i 2016 samt 1 efter guldhingsten Erudito PM. Hun er en virkelig god avlshoppe, og alle 3 afkom er meget racetypiske og tegner ekstremt lovende.
Bravia er igen drægtig med guldhingsten Erudito PM, hvorfor vi krydser fingre for et buckskin føl, hvilken farve er yderst populær. Mit prestige projekt, nemlig at avle de populære fortynderfarver ind i hopper med topafstamning i håb om at forbedre kvaliteten på farveavlen markant.